VKAREN.DK søger maskinarbejdere til vores kunde Carl Hansen & søn A/S i Gelsted

Vil du være med til at holde dansk håndværk i hævd og producere danske designklassikere af højeste kvalitet?

Om jobbet:

Der er tale om Try & Hire forløb, hvor du starter som vikar for VKAREN.DK i ca. 3 måneder med henblik på efterfølgende fastansættelse hos Carl Hansen & Søn A/S. Der er mulighed for at arbejde på både dag-, aften-, og nathold.

Opgaverne er i maskinsnedkeriet samt i bordafdelingen, hvor du vil blive oplært og efterfølgende selvstændigt skal kunne håndtere maskiner, produktions flow, værktøjer, værktøjsskift etc.

Som maskinarbejder hos Carl Hansen & Søn A/S vil du møde en virksomhed, som tager udgangspunkt i de klassiske håndværksmæssige dyder, men som også har stor fokus på dig som medarbejder.

Der er gode og ordnede arbejdsforhold, en positiv atmosfære og uformel omgangstone. Udover kantineordning, så er der er træningslokale samt mulighed for gratis at benytte virksomhedens massør i arbejdstiden. Der er tilbud om sundhedsordning. Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst samt lokalaftale.

Vi forventer:

Du er måske maskinsnedker eller bygningssnedker, men du kan også være maskinarbejder, industritekniker eller dygtig håndværker, der kunne tænke sig at prøve noget andet.

Du skal kunne sige ja til følgende:

  • Faglært – eller dygtig ufaglært
  • Kvalitetsbevidst – kvalitet er i højsædet
  • Selvstændig – arbejdet og opgaverne kræver noget af dig
  • Mødestabil og med stort engagement for jobbet og virksomheden

Om virksomheden:

Carl Hansen & søn A/S siger:

Håndværk kan betyde og være mange ting.

Hos os betyder det alt – og det har det gjort siden 1908, hvor Carl Hansen grundlagde sit firma i Odense. I dag kombinerer vi de klassiske håndværksmæssige dyder med moderne teknologi – og resultatet taler sig eget sprog.

Ansøgningen:

Kan du se dig selv i en stilling som denne, hører vi gerne fra dig snarest muligt. Send venligst din ansøgning og dit CV mærket ”Maskinarbejder” til jobfyn@vkaren.dk. Skriv gerne, hvilket skift, det passer dig at arbejde på. Har du konkrete spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Maria Hemmingsen på tlf. 70 15 20 10 hverdage kl. 9.00-16.00.

Ansøg direkte her:

Info

By

Odense C

Stilling slået op:

12-08-2021

Ansøgningsfrist:

07-10-2021

Firma:

VKAREN ApS

Arbejdstid
Arbejdsvilkår