Vælg en side

To deltidsstillinger til 15-årig multihandicappet dreng med epilepsi, søger rolig pædagog, SSA’er eller ufaglærte til overvågning, samvær og sang (Kok

15-årig multihandicappet dreng med epilepsi
Drengen bor sammen med sin mor og lillebror i Kokkedal. Han er multihandicappet samt har epilepsi og er fuldt plejekrævende. Drenge har ikke et verbalt sprog og er svag i sin kontakt med andre, men siger ofte muntre lyde når han er glad eller når han ”synger” med på sange eller rokker til musikken.

Han sidder i kørestol og ernæres fuldt via sonde hvor han heri også får medicin, som du vil blive oplært i at give.

Din rolle i drengens hverdag
Du vil indgå i et tæt samarbejde med familien og give dem mulighed for et pusterum i deres hverdag. Aflastningen handler om at imødekomme drengens behov og det familien har brug for, den dag du er på vagt. Samtidig vil moren oftest være hjemme imens du er der, som du kan sparre med.

Mere konkret går dine arbejdsopgaver ud på, at overvåge ham om natten, passe ham i løbet af dagen heraf såsom personlig pleje, mobilisering, give sondemad samt medicin. Har du plejeerfaring er det et plus, men oplæring vil også finde sted i hjemmet.

Fuld overvågning
Grundet at drengen har epilepsi og derfor kan få epileptiske anfald, er der behov for at han overvåges om natten. De fleste anfald er mindre og kræver ikke medicin eller brug af VNS, men der kan også forekomme større anfald, hvor de skal brydes.

På denne måde kan nattevagterne både være travle hvis drengen har epileptiske anfald eller af anden årsag er urolig. Dog kan de også være rolige, hvis han sover det meste af natten.

Rolig, omsorgsfuld, stabil og nærværende
Vi søger en, rolig og omsorgsfuld hjælper til drengen, der kan danne en god kontakt og imødekomme hans behov for stabilitet, nærvær og omsorg. Dit arbejde vil gøre en stor forskel i både drengen og hans familiens hverdag.

God oplæring, teamleder og overenskomst
Som ansat i Olivia Danmark vil du blive tilknyttet en fast teamleder, der har ansvaret for den daglige drift. Vi har også overenskomst med FOA og du får løn svarende til erfaring og kompetencer. Som ansat i stillingen vil du indgå i et fast team og derudover vil vi bl.a. kunne tilbyde dig følgende:

  • Et arbejde som med fordel kan kombineres med studie eller andet arbejde
  • Gode arbejdsforhold med fokus på arbejdsmiljø
  • Muligheden for at udvikle dig personligt og fagligt
  • Du vil indgå i et team med 1-2 andre medhjælper

Stillingen og vagter
Vi søger 1-2 medarbejdere der kan indgå i et fast team, hvor vi forventer at teamet er selvdækkende. Dette betyder nærmere at teamet selv dækker ind ved sygdom, ferie mm. Som ligeledes betyder at der kan komme ekstravagter både dag-, aften og nattevagter i disse perioder.

Et eks. på vagtmængden der fordeles mellem 1-2 medarbejdere er:

Lige uger:

  • Onsdag eller torsdag kl 10-17
  • Torsdag kl 19-07 (vågen nattevagt)
  • Fredag kl 13-20

Ulige uger:

  • Onsdag eller torsdag kl 10-17
  • Fredag kl 13-20 og 20-08 (vågen nattevagt)
  • Søndag kl 21-09 (vågen nattevagt)

Samt hver 4. weekend 12 timers vagt lørdag eller søndag. Dette planlægges med familien.

Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Alexandra Magersholt på telefonnummer 88 88 71 71 alle hverdage mellem kl. 9-15.

?Stillingen besættes hurtigst muligt og derfor kaldes der løbende til samtale, så skriv til os allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Lokation: Hovedstadsområdet

Ansøgningsfrist: 30 May 2022

Ansøg direkte her:

Info

By

Kokkedal

Stilling slået op:

07-05-2022

Ansøgningsfrist:

11-06-2022

Firma:

27983235

Arbejdstid
Arbejdsvilkår