Stedfortræder til Plejecenter Præstemarken i Stubbekøbing
Har du en sundhedsfaglig uddannelse med autorisation? Brænder du for ledelse og ønsker at bidrage til at skabe det rige hverdagsliv for borgere og medarbejdere i Plejecentret Præstemarken, så er stillingen som Stedfortræder for Plejeboligleder måske noget for dig?
Plejecenter Præstemarken søger en stedfortræder, som skal understøtte den daglige ledelse i tæt samarbejde med plejeboliglederen og anden stedfortræder.
I Præstemarken har vi 6 boenheder med plads til 10 borgere i hver enhed. 2 af de 6 boenheder er indrettet som skærmede afsnit. Derudover er der tilknyttet et afklaringsafsnit med plads til 4 borgere på midlertidigt ophold. I enhederne leves livet som i en stor familie, hvor vores fokus er på kerneopgaven:
Vi skal styrke borgerens muligheder for at mestre egen tilværelse og i samarbejde med borgerne sikre, at alle kan indgå i relevante fælleskaber.
Vi skal yde individuel pleje og omsorg og skabe de bedste rammer for, at borgerne kan opnå mest mulig livskvalitet og indflydelse på eget liv. I vores centerbygning findes der aktivitetsrum med aktivitetspersonale, samt et træningsrum og en cafe. Plejecentret ligger lige i udkanten af Stubbekøbing, en lille købstad med havn, strand, skov, skole og daginstitution.
Du vil blive Stedfortræder i et ledelsesteam bestående af 2 stedfortrædere og 1 plejeboligleder. Du vil sammen med ledelsesteamet blive Stedfortræder for ca. 55 medarbejdere med uddannelsesbaggrunde som SSA, SSH, pædagoger, sygeplejersker, ufaglærte afløsere og elever.
Vi tilbyder:
- En stilling med mange afvekslende opgaver, hvor du er med til at sikre driften og udviklingen af medarbejderne
- Et tæt samarbejde med plejeboligleder samt det øvrige ledelsesteam i plejeboligområdet, samt på tværs af hele organisationen
- Faglig og personlig udvikling og med stor fleksibilitet i arbejdstidstilrettelæggelsen
- Medansvar for at skabe kvalitet for borgerne i plejecentret sammen med medarbejderne
- Et plejecenter med fokus på det gode arbejdsmiljø
Stillingens nøgleopgaver:
- I tæt dialog med centersygeplejerske og plejeboligleder have fokus på faglig udvikling af medarbejderne og sikre kvalitet i ydelserne til borgerne
- Motivere og koordinere til både selvstændig opgavevaretagelse og tværgående samarbejde blandt medarbejderne
- Vagtplanlægning og overholde den givne budgetramme med bedst mulig ressourceudnyttelse
Du kan læse mere om stillings- og funktionsbeskrivelsen her https://guldborgsund.emply.com/api-v2/file/get-content/8ac54de5-f557-4577-ab67-ff3d9cf2bf23
Vi forventer:
- At du kan understøtte medarbejderne i at løse kommunens kerneopgave
- At du er nytænkende og brænder for udvikling og for at løfte fagligheden for medarbejderne og dermed sikre kvaliteten hos borgerne
- At du samarbejder omkring rekruttering, fastholdelse og skaber et godt læringsmiljø for medarbejdere og elever
- At du rummer tålmodighed, humor og ser muligheder frem for begrænsninger
- At du kan bevare det strategiske fokus, selv i pressede situationer
- At du har kørekort og egen bil til rådighed
Kompetencer:
- Du er sundhedsfagligt uddannet med autorisation
- Du er en stærk administrativ profil med gode IT kundskaber
- Du har uddannelse inden for ledelse eller er indstillet på at tage diplomuddannelse I ledelse
- Du har interesse i at arbejde systematisk, analyserende og løsningsorienteret
- Du er god til dialog og til at skabe samarbejdsrelationer, såvel med medarbejdere, borgere og pårørende
- Du har kendskab til og gerne erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation
Ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst, stillingen er til besættelse pr. 1/6 2022 eller hurtigst muligt herefter.
Mere information:
Plejeboligleder Helle Nielsen tlf.: 2518 1108, e-mail hlars@guldborgsund.dk eller til stedfortræder Pia Lindquist på tlf.: 2518 1112, e-mail plni@guldborgsund.dk.
Ansøgningsfrist: onsdag den 25.05.2022.
Samtaler:
Samtalerne afholdes løbende.
Ansøgningsprocedure:
BAnsøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun i mod elektroniske ansøgninger.
Mere om Guldborgsund Kommune:
Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk