Vælg en side

Social- og sundhedsassistenter / social- og sundhedshjælpere – ufaglærte

Til den sjoveste og mest kollegiale hjemmeplejegruppe i MUNKEBO søges sommerferieafløsere til vikariat/timelønsafløsning med timetal efter aftale

Vi søger kollegaer, som har lyst til at være med til at sikre en god dagligdag for vore borgere henover sommerferien. I Munkebo Hjemmepleje har vi et rigtig godt arbejdsmiljø, og vi er gode til at hjælpe hinanden i hverdagen. Vi er både gode til at grine og gode til at tage hånd om hinanden, hvis der er noget, der er svært.

Som ferieafløser kan du forvente, at du bliver oplært til opgaverne, og at du altid har en kollega tæt på, selv om du arbejder i borgerens hjem. Vi er aldrig mere end et telefonopkald fra hinanden. Distriktet i Munkebo er karakteriseret ved, at borgerne ikke bor langt fra hinanden. Der vil også være en leder tæt på driften i alle ugerne henover sommeren. Vi forsøger at skabe kontinuitet for borgerne, selvom vi holder sommerferie; det betyder, at man som afløser også i størst mulig udstrækning har faste borgere i 1-2 uger ad gangen.

Hen over sommeren har vi droslet ned på vores mødeaktiviteter, men man er som afløser med til at holde møder, som vedrører de borgere, hvor vi har mistanke om begyndende sygdom, 3 gange om ugen.

Vi har et ønske om, at du er:

  • mødestabil og har let til smil
  • god til at bede om hjælp
  • god til at tale med andre mennesker 
  • åben og nysgerrig

Vi glæder os til at modtage en ansøgning fra dig, eller du er velkommen til at kigge forbi for en snak over en kop kaffe.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes offentlig straffeattest.

Yderligere oplysninger ved:
Teamleder Lisbeth Lildballe, tlf.: 30367792 eller lle@kerteminde.dk
Leder Mette Schwitzer Juhl, tlf.: 21387792 eller mes@kerteminde.dk

Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle
uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

Ansøg direkte her:

Info

By

Langeskov

Stilling slået op:

22-06-2022

Ansøgningsfrist:

17-07-2022

Firma:

5550

Arbejdstid
Arbejdsvilkår