Social- og sundhedsassistent til fast aftenvagt til Hjemmeplejen i Kjellerup

Tryg base for en selvstændig social-og sundhedsassistent med weekendvagt kun hver 4. weekend tilbydes med opstart den 1. januar 2022 eller snarest mulig.

Hjemmeplejegruppen Kjellerup vest søger en faglig dygtig social- og sundhedsassistent med gode samarbejdsevner og humor til aftenvagt.

Stillingen er på 22,5 time i ren aftenvagt, med weekendvagt hver 4. weekend. Eller ved ønske om flere timer, kan vi tilbyde op til 30 timer, hvor der suppleres med dagvagter (mellem 6 og 9 vagter over 12 uger, alt efter timeantallet).

Fra mandag til torsdag er der 2 social-og sundhedsassistent ruter, hvor du dækker et mindre område sammen med 2 hjælpere. I weekenden er du den eneste social- og sundhedsassistent, sammen med 5 dygtige og erfarne social- og sundhedshjælpere, samt 3 kompetente ufaglærte medarbejdere. 
Desuden er der en sygeplejerskegruppe, som kører med 2 ruter i aftenvagt, og som fungerer som sparringspartner for dig.
Som social- og sundhedsassistent møder du ind 15 minutter før resten af gruppen, da du har ansvar for at være klar til triageringsmøde med sygeplejersken og hjælperne. Så arbejdstiden ligger fra 14.45 til kl. 23.00.
En gang om ugen har vi et kort aftensvagtsmøde fra kl. 14.00 til kl. 14.45, hvor du forventes at deltage de dage hvor du har vagt. På de andre dage er man velkommen, men der er der ikke mødepligt.

Vagten starter med triageringsmøde sammen med sygeplejersken, hvor de borgere der er triageret gennemgås og handlinger aftales. Det bestræbes at pausen holdes samtidig, så man kan snakke sammen med sine kollegaer.

Dine opgaver i aftenvagt er bl.a.: hjælp til komplekse borgere, insulingivning, blodsukkermåling, kateterskyl, psykisk støtte, opdatering af FMK, TOBS, akut besøg og almindelige pleje- og behandlingsopgaver.

Fra mandag til torsdag vil du også have medicindispenseringer, ekstra-tilsyn ved komplekse borgere, og oplæring af hjælpere.
Desuden afholdes der fælles assistentmøde med dagvagtsassistenterne ca. hver 2. måned.

Vi er en personalegruppe der holder af den muntre tone og vi hjælper hinanden. Ude ved borgerne er vi professionelle, empatiske og faglig dygtige, og vi bliver dygtigere og dygtigere til at samarbejde om med borgeren om at styrke sundhed og fremme borgerens selvstændige og meningsfulde liv.

Lyder det lige som et job for dig?
Så se filmen her og få et endnu bedre indblik i at være social- og sundhedsassistent hos os.
 
Vores forventninger til dig er:

  • At du kan arbejde selvstændigt og opsøge sparring ved behov. Er du nyuddannet forventes der, at du også tager nogle dagvagter
  • At du hjælper dine kollegaer ved behov og spørger selv efter hjælp, når du har brug for det
  • At du bidrager med at fremme fagligheden i aftenvagtgruppen
  • At du formår at navigere mellem selvstændighed og være en del af teamet
  • At du er ærlig og ordentlig
  • At du besidder humor og kommunikerer ordentlig
  • At du er faglig dygtig, og bestræber dig på at blive endnu dygtigere
  • At du har kørekort

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte lokalleder Lisbet Lynggaard-Jensen på mail: lisbet.lynggaard-jensen@silkeborg.dk
Eller TR Bodil på mail: BodilSchaltz.mogensen@silkeborg.dk 
 
Ansøgningsfrist 16. december 2021.  Der afholdes samtaler løbende, og stillingerne bliver besat når de rigtige kandidater dukker op.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
 
Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest

Ansøg direkte her:

Info

By

Kjellerup

Stilling slået op:

12-11-2021

Ansøgningsfrist:

16-12-2021

Firma:

Hjemmeplejen Kjellerup Vest

Arbejdstid
Arbejdsvilkår