Seks pædagogiske medarbejdere søges til Børnebyen Vandværket i Tivoliklyngen

Du er enten pædagog, pædagogisk assistent eller ufaglært pædagogmedhjælper.

Stillingerne er fordelt med tre i børnehaven i ordinær gruppe såvel som i grupper med basispladser, en i vuggestueafdelingen og to i vores engelske afdeling. En af stillingerne har en funktion som teamkoordinator med ca. 50% arbejdstid i funktion uden for stuen i vuggestuen.
Vi har også et barselsvikariat i vores engelske afdeling.

Vi er
Børnebyen Vandværket er en samling af små daginstitutioner i tre teams med hver sin pædagogiske leder. Vi er samlet på en matrikel og består af seks huse med 2-6 børnegrupper hver .

Børnebyen Vandværkets afdelinger består af

  • En børnehave med basisbørn integreret på to af stuerne.
  • En vuggestueafdeling med 5-6 grupper.
  • En engelsk afdeling med 2tovuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Denne afdeling er vi ved at udvide.

Børnebyen Vandværket er en yderst spændende institution med en skøn beliggenhed midt i Indre By, fantastiske fysiske rammer med mange fælles muligheder for pædagogisk udfoldelse, bl.a. en stor fællessal i det meget smukt renoverede Kedelhus. Børnebyen er opdelt i små nærmiljøer med egne legepladser og alt er indrettet til 0-6 års børn.
Vores forældre og børn kommer fra hele København og fra mange dele af verden. Særligt i den engelske afdeling er det familier, der tager ophold i København for en kortere eller længere periode.

Vi tilbyder

  • Dejligt pædagogisk arbejde med masser af indflydelse på dagligdagen og klare rammer for mål og pædagogik.
  • Gode muligheder for uddannelse, evt. sporskifteuddannelse eller pædagoguddannelse, en klynge der arbejder aktivt med lønfunktioner, minimumsnormering med 120 timer ugentligt pr. fuld børnegruppe.
  • God sparring for nyuddannede.

Vi forventer
Det absolut vigtigste for os er, at du synes, at børn er sjove og dejlige, og at hvert lille nyt skridt, de tager i deres udvikling, er fantastisk. Ud over dette, så skal du være mødestabil, kærlig, omsorgsfuld, have evner til at kunne reflektere over egen og andres handlinger, kunne indgå i professionelle arbejdsfællesskaber, være omstillingsparat og have lyst til at arbejde ud fra den nyeste forskning omkring børns trivsel og udvikling.

  • Er du pædagog, så forventer vi, at du vil arbejde på fuld tid.
  • Er du PAU-uddannet, så ved vi, at du er godt på vej uddannelsesmæssigt, og vi tilbyder dig efteruddannelse således, at vi sikrer os, at du kan løfte opgaven.
  • Er du ufaglært pædagogmedhjælper, så håber vi på ansøgere med livserfaring og modenhed – og også gerne ung i arbejdsliv, blot du er arbejdspladsparat.

Du skal generelt have en vis robusthed, da du er helt uundværlig, hvis du får job hos os.

Hvem er vi i øvrigt
Tivoliklyngen er en samling af daginstitutioner i København, Indre By, med børn i alderen 0-6 år. Vi har afdelinger med vuggestue- og børnehavegrupper, en døgnåben afdeling, børn i basispladser, familiegrupper og engelske grupper.
Den fysiske placering for afdelingerne er i Tietgensgade, i Studiestræde og i Farvergade. Alle afdelinger ligger tæt på Hovedbanegården og Tivoli i nyrenoverede og historiske bygninger med masser af sjæl og varme samt gode legepladser/legemuligheder.

Vi er seks pædagogiske ledere i klyngen og en klyngeleder. Vi har pædagoger med mange forskellige funktioner i hverdagen.
Vi er en klynge med et stort fællesskab.

Vores pædagogik og arbejdsmiljø
I Tivoliklyngen arbejder vi med fælles pædagogiske mål efter det pædagogiske tilsyn.
Vi er samlet set 62% med en pædagogisk uddannelse.

Vi har et velfungerende fælles MED-udvalg og en velfungerende TRIO-gruppe i hver afdeling. De synlige tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter tager fælles ansvar for det gode arbejdsmiljø og arbejdspladskulturen i et samarbejde med ledelse og medarbejdere.

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte

  • Pædagogisk leder for børnehaven (herunder stuer med børn i basispladser), Monica K. Jørgensen, på 2136 1787
  • Pædagogisk leder i den engelske afdeling og vuggestuen, Sisse Trolle Laiq, på 2337 0077

Søg via linket senest ­onsdag den 1. december 2021
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 48.

Ansøg direkte her:

Info

By

København V

Stilling slået op:

17-11-2021

Ansøgningsfrist:

01-12-2021

Firma:

Børnebyen Vandværket

Arbejdstid
Arbejdsvilkår