Vælg en side

Pædagogisk personale/vikarer søges til botilbud i Grenå

Du bliver en del af et fast team omkring en borger
Som pædagog eller vikar hos os, bliver du tilknyttet et fast team hvor I typisk arbejder med 1:1-normering omkring en borger med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Normeringen giver dig mulighed for at fordybe dig i arbejdet omkring den enkelte borger og arbejde målrettet med de pædagogiske strategier, som du har fastlagt i samarbejde med dit team.

Vi arbejder ud fra principperne i low arousal og visualiseret struktureret pædagogik. Målet med vores arbejde er altid at minimere udfordrende adfærd og øge livskvaliteten hos den enkelte. Vi tror på, at stressminimering og tydelig ensartet struktur skaber ro og trivsel hos vores beboere, samtidig med at vi har fokus på relationel tilknytning.

Der kan opstå situationer, som kan resultere i udfordrende adfærd, og det er derfor vigtigt, at du har et roligt kropssprog og kan benytte din pædagogiske faglighed i disse situationer. For at minimere årsagen til frustration, er det vigtigt, at du formår at arbejde efter en fast struktur.

Som pædagog hos os får du en foranderlig hverdag, hvor der er fokus på faglig og personlig udvikling. Borgernes hverdag er bygget op omkring en dagsstruktur, der er tilpasset den enkelte og det er teamets opgave at sikre, at denne dagsstruktur bidrager bedst muligt til borgerens udvikling og trivsel.

Hos os får du:

  • En arbejdsplads, hvor vi vægter kvalitet og udvikling højt
  • En arbejdskultur, hvor vi er nysgerrige på nye og bedre måder at gøre vores arbejde på
  • Løbende supervisioner samt efteruddannelse gennem kurser indenfor fagområdet ASF
  • Grundig introduktion til Habitus, vores arbejdsgange, pædagogiske forståelse og organisation
  • Daglig sparring fra dine engagerede kolleger og ledelse
  • Indmøder der varierer mellem 8, 24 og 36 timers varighed, hvilket giver dig masser af frihed mellem dine arbejdsdage

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er uddannet pædagog, lærer, ergoterapeut eller SOSU-assistent
  • Kan være ufaglært, men i så fald har du en stor erfaring inden for autismespektrumforstyrrelser og forståelse for at arbejde med denne målgruppe
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Er en teamplayer, der mestrer teamsamarbejde
  • Har erfaring med at arbejde med visuel struktureret pædagogik
  • Har lyst til aktivt at medvirke til at udvikle og gennemføre de aftalte pædagogiske strategier
  • Er robust og har et roligt nervesystem, også i forbindelse med udadreagerende eller selvskadende adfærd
  • Det er et krav at du har kørekort B

Information og ansøgning

Der er tale om fuldtidsstillinger, både som vikar og fastansat, og vi aftaler i samarbejde, hvornår du starter. Derfor afholdes der også ansættelsessamtaler løbende og opslaget tages ned, når vi har fundet vores nye kollega.

Du er velkommen til at kontakte daglig leder Kent Boye Andersen på tlf. 21855144, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Du sender din ansøgning til os via linket. Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Ønsker du at blive klogere på HabitusHuset Søren Kannes Vej og vores pædagogiske tilgange, kan du læse mere på vores hjemmeside: https://soerenkannesvej.habitushuset.dk

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Ansøg direkte her:

Info

By

Brøndby

Stilling slået op:

26-05-2022

Ansøgningsfrist:

21-07-2022

Firma:

Habitus Holding ApS

Arbejdstid
Arbejdsvilkår