Opret dig som jobsøgende

Nordstjernen søger timeafløser til køkkenet

Vi søger en timeafløser…

for hvem den vigtigste kvalifikation er kærlighed til madlavning!

… der kan arbejde selvstændigt, er servicemindet, kan engagere sig og være fleksibel.

… der har lyst til at arbejde med mennesker og har et smittende humør.

Hvis du har erfaring og/eller relevant uddannelse er det fint – men absolut ikke et krav, da du får en grundig oplæring. Det vigtigste er, at du elsker at arbejde med mad og har flair for det, samt at du har lyst til at være en del af Nordstjernen og vores køkkenteam på 3 medarbejdere.

Måske har du sabbatår eller af andre årsager tid og lyst til at tjene lidt ekstra.

Vi har brug for din hjælp til afløsning på hverdage, weekender, helligdage, ferier, ved sygdom og ved større arrangementer.

På Nordstjernen har vi 26 beboere. Hver dag tilberedes alle måltider til huset i eget køkken. Vi betragter vores køkken som et stort aktiv, og vi stiler efter et meget højt ernærings- og sundhedsfagligt niveau i samarbejde med Nordstjernens sygeplejefaglige personale og ledelse.

Arbejdsopgaverne er varierende, og består bl.a. af:

  • Tilberedelse af mad i både det kolde og varme køkken
  • Anretning til husets beboere
  • Opvask
  • Rengøring

 

På Nordstjernen lægger vi stor vægt på beboernes gode hverdagsliv og medarbejdernes gode arbejdsliv – uanset stilling i huset. Vi er stolte over, at:

  • køkkenet er og skal være en integreret del af livet på Nordstjernen og fungerer derfor på mange områder som et stort familiekøkken.
  • vi vægter det gode samarbejde med husets øvrige personale, beboere, pårørende og frivillige.
  • vi ser det gode måltid, og samværet omkring dette, som et værdifuldt bidrag til beboernes livskvalitet og gode hverdagsliv.
  • at vi sammen, medarbejdere og ledelse, kan skabe et varmt og nærværende miljø, med tæt kontakt til beboere og pårørende, og husets gæster
  • beboere og personale spiser sammen, og beboere kan efter lyst og evne deltage i udvalgte hverdagsgøremål i køkkenet.

 

Det praktiske

Friplejehjemmet Nordstjernen er en non profit, selvejende institution, i Danske Diakonhjem.

Stillingernes timetal: Timeafløsning aftales løbende efter behov – Der er ingen faste timer.

Vagter: Dagtid, alle ugens 7 dage. Der kan ved enkelte arrangementer være tale om aftenvagter. Du skal være fleksibel og kunne træde til med kort varsel.

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.

Start: Snarest – efter nærmere aftale

Ansøgningsfrist: Ansøgning kan indsendes løbende.

Ansøgning kan afleveres personligt eller sendes med post til:

Friplejehjemmet Nordstjernen

Borrisvej 2, Sparkær

8800 Viborg

eller pr. mail til: post@plejehjemmetnordstjernen.dk

Overvejer du, om det er noget for dig, er du velkommen til at besøge os og få en personlig rundvisning, inden du søger stillingen. Du kan skrive på post@plejehjemmetnordstjernen.dk eller ringe på 96 51 46 40 for at aftale tid.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Med venlig hilsen

Britt O. Jørgensen

Køkkenansvarlig

 

 

Ansøg direkte her:

Husk at oplyse Reference ID ved ansøgning til jobbet: 5661866

E-mail: bba@plejehjemmetnordstjernen.dk

Tlf. nr.: 96514640

Kontaktperson: Bente Bay

Info

By

Viborg

Firma:

Friplejehjemmet Nordstjernen

Arbejdstid

Deltid

Arbejdsvilkår

Fastansættelse

Ansøgningsfrist:

14-10-2022

Kommune

Viborg

Ledige stillinger

1