Opret dig som jobsøgende

Medarbejdere til Matas’ webshop i Humlebæk

Matas’ webshop i Humlebæk har travlt, og vi søger derfor lige nu nye medarbejdere. Hvis det er noget for dig så send os en ansøgning allerede i dag! Forventet oplæring i uge 32. 

Om jobbet

Matas har travlt. Derfor leder vi efter dig, som brænder for at arbejde inden for logistikområdet. Som kommende medarbejder bliver du en del af et ungt og dynamisk team hos Matas’ webshop i Humlebæk. Du bliver en del af et humørfyldt team, hvor der er højt til loftet, frihed under ansvar samt en god og fri omgangstone blandt dine kollegaer – præget af stærke værdier og ledelse i øjenhøjde. Vi søger medarbejdere, som kan arbejde minimum to dage om ugen. Der vil være mulighed for at byde ind på vagter alle dage i ugen, men webshoppen har især travlt om mandagen og i weekenderne. Webshoppen har åbent mandag – fredag fra kl. 07.00-20.15 samt lørdag og søndag fra 10.00-16.00 – som vikar bestemmer man som udgangspunkt selv det specifikke tidsrum som man ønsker at arbejde i hverdagene.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at plukke og pakke ordrer, som landets kunder bestiller online. Konkret skal du ekspedere en masse forskellige varer og produkter og sørge for, at alt er blevet plukket og pakket korrekt, inden kundernes ordrer forlader webshoppen. Du vil selvfølgelig blive grundigt oplært i opgaverne, så du er godt klædt på til jobbet. Derudover vil der forekomme andre arbejdsopgaver i webshoppen såsom påpladslægning af varer, vognklargøring med mere.

Bliv en del af holdet

For at blive en del af holdet hos Matas ser vi gerne, at du har en god ordenssans og går grundigt til værks i dit arbejde. Rutineprægede opgaver er lige dig, og du forstår vigtigheden af stabilitet samt kan holde det kølige overblik, selv når tempoet går højt. Du sætter pris på godt teamwork men kan problemfrit arbejde selvstændigt. Derudover skal du være indstillet på et aktivt arbejde, hvor du er på benene en hel dag.

Vi forventer derudover, at du:

• Kan arbejde minimum 2 gange om ugen.

• Kan se dig selv i stillingen resten af 2022.

• Er en holdspiller, der bidrager til et godt arbejdsmiljø og højt humør.

• Kan starte allerede i uge 32 (3 oplæringsdage)

• Kan arbejde alle dage fra 18.-23. august 2022

Alt det praktiske

Opstart:

Vi forventer opstart i uge 32 (mandag, tirsdag og onsdag fra kl. 9-17)

Arbejdstider:

For at komme i betragtning til jobbet er det et krav, at du kan arbejde minimum 2 gange ugentligt. Du skal være indstillet på, at dine vagter bliver en blanding af faste vagter og tilkaldevagter, da vi ikke kan garantere et bestemt antal timer hver uge.

Ansættelsesprocessen

Hvis du er det rette match til stillingen, vil vi sende dig et link til et videointerview. Interviewet vil bestå af en række spørgsmål til dig og skal gennemføres for at kunne komme i betragtning til jobbet. Vi vil efterfølgende vende tilbage til dig hurtigst muligt.

Transport:

Inden du søger stillingen, vil vi anbefale dig at undersøge dine transportmuligheder, da webshoppen er placeret 3,5 kilometer fra Humlebæk Station. Der er enkelte busforbindelser, som går til adressen, men ellers er mulighederne begrænsede.

Løn:

123,92 kr. i timen + tillæg i weekenden samt 7% fritvalgslønkonto og 8% i pension.

0

Ansøg direkte her:

Husk at oplyse Reference ID ved ansøgning til jobbet: 175051

  • info@moment.dk
  • 70201835
  • Albnora Sejduli
  • 175051

Info

By

Humlebæk

Ansøgningsfrist:

7-8-22

Firma:

Matas

Arbejdstid

Deltid

Arbejdsvilkår

Vikariat

Kategori

Øvrige