Lagermedarbejder til køkkenet på Plejecenteret Sølund

Madam Blå, køkkenet på Plejecentret Sølund, søger en dygtig lagermedarbejder til modtagelse af vores varer pr. 1. marts 2022 til vores økologiske køkken, hvor sæson, velsmag og kvalitet er i højsædet.

Vi producerer frisklavet god hverdagsmad årets 365 dage. Vores ældremad er kendetegnet som ”Mormor-mad med kant”.
Vi tilbereder dagligt mad til 260 beboere samt til vores hyggelige cafe og masser af arrangementer og mødeservice til vores forvaltning. Vi er 16 ansatte bestående af kokke, ernæringsassistenter, teamleder, elever og ufaglærte. 

Person med styr på lager og som har overblik og tempo
Som ansvarlig for lager og varemodtagelse vil du få mulighed for at arbejde i en alsidig stilling, hvor to dage ikke er ens. Vi lægger vægt på, at du har overblik og kan skabe struktur i dine opgaver samt er yderst kvalitetsbevidst vedr. de produkter, vi modtager, og dem vi sender ud.

Dine opgaver vil hovedsageligt bestå i egenkontrol, modtagelse af varer, lagerstyring, rengøring af lager, køle og frostrum, pakning af varer til de forskellige afdelinger i køkkenet og til både Sølunds egne afdelinger og eksterne kunder. 

Generelt forventer vi, at du

  • har lignende erfaring fra andet job
  • kan lide fysisk arbejde og går systematisk til værks
  • har en praktisk tilgang til arbejdet
  • fagligt sætter barren højt og finder energi i dette
  • har lyst til at være en del af et køkken med mange bolde i luften
  • skal være i stand til at sætte dig ind i brugernes behov og efterleve disse
  • har kørekort

Vi er et ambitiøst hus med fokus på kvalitet, udvikling og æstetik
Som køkken er vi ambitiøse, og vi ser det som vores fornemmeste opgave at skabe god og velsmagende mad til alle Sølunds beboere, eksterne kunder og gæster i caféen.

Vi følger København Kommunes mål om økologi og Det Gode Måltid, derfor laves det meste af vores mad fra bunden, og vi er 87 % økologiske. Vi arbejder målrettet på at blive 90 % økologiske, hvilket du også skal bidrage til.
Vi har eget bageri, så beboerne får friskbagt, brød hver dag.
Udover den daglige produktion samarbejder vi omkring større arrangementer med resten af huset. Vi leverer treretters gourmetmenuer til vores fester og griller hotdogs i haven til Distortion og sankthans. 

På Sølund skal beboerne leve livet for fuld musik, så vi går langt, for at beboere og gæster får en god oplevelse ved hvert måltid, og ved måltidet indtænkes alle facetter.

Kvadratisk, praktisk, Sølund
Vi kan til gengæld tilbyde dig en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, og hvor der er højt til loftet. Gennem dit daglige virke, dit samarbejde med Madam Blås køkkenchef, teamleder og medarbejderne er der rig mulighed for faglig udvikling og sparring. Du vil få en stor indflydelse på egen hverdag, mulighed for at præge eget arbejde og være en del af at sætte fremtidige mål. 

Vi er en røgfri arbejdsplads, og det er derfor ikke tilladt at ryge i arbejdstiden. 

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen med ansættelse 1. marts 2022. Vagterne er i tidsrummet kl. 06-13.24, fri weekender. Der kan være enkelte sene vagter ved arrangementer og lignende.

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhenter vi straffeattest.    

Vil du vide mere?
Er du blevet nysgerrig, så se mere på Sølunds hjemmeside https://boligertilaeldre.kk.dk/plejehjem/soelund eller vores facebookside www.facebook.com/Plejecentretsoelund.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte køkkenchef Trine Mossman på 2615 5407. 

Søg via linket senest onsdag den 26. januar 2022

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk, Facebook og LinkedIn.

Ansøg direkte her:

Info

By

København N

Stilling slået op:

12-01-2022

Ansøgningsfrist:

26-01-2022

Firma:

Sølund Køkken

Arbejdstid
Arbejdsvilkår