Kvalitetsmedarbejder til onboarding og velkomst af nye kunder

Motiveres du af at skabe gode kunderelationer og sikre, at alle nye kunder bliver onboardet korrekt? Og vil du være en del af et team, hvor vi sammen spiller hinanden endnu bedre? Så læs med her.

 

SALESCORP sælger el-, gas-, mobil- og bredbåndsløsninger og rådgiver om forsikringer. Vi vækster og får flere kunder, hvorfor vi naturligt udvider vores kvalitetsafdeling med 3 dedikerede kvalitetsmedarbejdere.

 

Du bliver en del af et team, hvor vi kvalitetssikrer salget, så kunden får præcis det produkt, de ønsker og som er aftalt. Vi opretter kunden i vores systemer og sørger for, at onboarde kunden, så de får mest muligt ud af deres produkt. Med andre ord vil det være dig, der byder nye kunder ‘Velkommen’. I teamet har vi hele tiden fokus på at optimere vores processer og udvikle os personligt samt fagligt. Vi arbejder i et højt tempo og i en dynamisk hverdag, da vi aldrig med sikkerhed ved, hvad der venter os af opgaver.

 

Som person forstår du at tilpasse din kommunikation til modtageren, og du formår at skabe tillid og troværdighed, ved at lytte, afdække og forstå kundens ønsker og behov. Din faglige stolthed gør, at du brænder for at yde den bedste kundeservice og -oplevelse. Hver gang. Vi onboarder kunder via telefon og e-mail.

 

Vores forventninger til dig

  • Du er fleksibel, serviceminded og klar til at være lige præcis, hvor der er brug for dig
  • Du har gode kommunikative evner – både på skrift og tale
  • Du motiveres af den gode kundeservice og -oplevelse og er villig til at gå langt for dette
  • Du arbejder struktureret og kan bevare koncentrationen, så du kan fordybe dig i opgaver
  • Du har flair for og lyst til at navitere rundt i forskellige systemer
  • Du har et friskt og ungdommeligt sind – da vi arbejder i et ungt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone

 

Vi sørger naturligvis for, at du får den nødvendige oplæring, så du er klar til at møde vores kunder og yde den bedst tænkelige kundeservice og onboarding.

 

Ansættelsesvilkår

Vi tilbyder en god fast timeløn. Din arbejdstid er 37 timer ugentligt, mandag til fredag i tidsrummet 12.00-20.00, samt hver anden lørdag.

 

Din arbejdsplads er på Amager i lækre faciliteter tæt ved Lergravsparken metrostation. Vi har frokostordning, en uformel omgangstone, og du vil får en masse søde kollegaer, som hjælper til at vi sammen når vores mål.

 

Vil du være vores nye kollega?

Send din ansøgning via knappen “Send ansøgning” nedenfor og fortæl os, hvorfor du er den rette person til stillingen. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende holder samtaler, og ansætter snarest.

Se mere på vores ansøgersite: https://salescorp.ofir.com

Ansøg direkte her:

Info

By

København S

Stilling slået op:

12-11-2021

Ansøgningsfrist:

16-12-2021

Firma:

SALESCORP

Arbejdstid
Arbejdsvilkår