Vælg en side

Klejnsmede

På vegne af vores kunde Blunico A/S beliggende i Horsens søger Randstad dygtige smede, der skal indgå i deres svejseteam. Der er tale om et Try & Hire-forløb, hvor du i den første periode vil være ansat gennem Randstad og efterfølgende bliver ansat direkte hos Blunico A/S.

Om Blunico A/S

Blunico A/S har eksisteret siden 1975 og har dermed fire årtiers erfaring med at levere kvalitetsprodukter, der skaber merværdi for deres kunder. Virksomheden har i dag ca. 60 ansatte og er lokaliseret i Horsens. Blunico A/S er en førende virksomhed inden for metalarbejde og -forarbejdning – både når det gælder ordreproduktion, idéudvikling og specialprojekter.
Virksomheden leverer til mange forskellige brancher og har særlige erfaringer inden for fødevare- og medicinalindustrien, offshore og vindmøller samt Big Science.

Om jobbet

Du vil indgå i det kvalificerede svejseteam, hvor du vil arbejde med fremstilling af emner ud fra de nyeste teknologier. Dine opgaver vil ligge inden for MIG/MAG- og TIG-svejsning.
Det forventes, at du er en dygtig og omhyggelig smed, og at du er fleksibel og engageret. Derudover skal du være kvalitets- og ansvarsbevidst og en god og stabil kollega.

Ansøg

Vi leder efter medarbejdere, der kan starte snarest muligt, så tøv ikke med at sende din ansøgning. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Anne Marie Staghøj på tlf. 61959231.

Om Randstad

Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi for at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det Human Forward.
Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.

Ansøg direkte her:

Husk at oplyse Reference ID ved ansøgning til jobbet: 9027

Info

By

Horsens

Stilling slået op:

20-06-2022 13:01:23

Arbejdstid

Vikariat

Arbejdsvilkår

Vikariat

Job landsdel

Midtjylland