Jyllinge kalder! Plejecenter Kastanjehaven savner en aftensygeplejerske

Plejecenter Kastanjehaven har 48 boliger fordelt på 2 huse samt en aflastningsplads.

Vi er et tværfagligt team, repræsenteret fra ufaglærte til sygeplejersker og ergoterapeut.

Vi ønsker os en kollega, som kan favne:

  • et plejecenter med beboere med kompleksitet i diagnoser
  • pårørende som ønsker det bedste for deres kære
  • et personale som er nysgerrige og gerne vil lære mere
  • helhedspleje og gerne vil videregive erfaringer til kollegaer
  • at ikke to vagter er ens – dog er aftenerne mest rolige og hyggelige

Du kan have en bred erfaring eller være nyuddannet med lyst til at lære mere om den ældre generation og deres udfordringer. Du vil få aftenkollegaer som vil hjælpe dig godt til rette, da de er dygtige, erfarne og samarbejdsvillige.

Du kan inddrage pårørende og kollegaer i dialog og samarbejde omkring beboeren.

Vi er opmærksomme på hele tiden at videreudvikle hinanden og udnytte de forskellige kompetencer, vi hver især har. Vi har en god og humoristisk omgangstone, – her er let til grin med beboerne såvel som dine kollegaer.
Der er løbende kursustilbud i huset, som sikrer en kontinuerlig læring.

IT er en del af hverdagen, vi arbejder i Nexus på mobil og IPad. Vi arbejder på at dokumentere hos og med beboeren.

Arbejdstiden er på 28 t/uge, fordelt på fast mandag og tirsdag med weekendvagt i ulige uger. Du har 5 faste kollegaer, som alle er uddannet SSH/SSA.

Stillingen skal besættes med den rigtige sygeplejerske, og jeg glæder mig til at høre fra dig, dog senest den 25. oktober 2021, ved spørgsmål kontakte Afdelingsleder Charlotte Lia 4631 8270.

Ansøg direkte her:

Info

By

Danmark

Stilling slået op:

29-09-2021

Ansøgningsfrist:

25-10-2021

Firma:

29189404

Arbejdstid
Arbejdsvilkår