Vælg en side

Hjemmesygeplejen i Helsingør søger endnu en dygtig farmakonom

Vil du være en del af en stor og sprudlende arbejdsplads, og vil du gerne bidrage til, at borgerne i Helsingør oplever høj faglig kvalitet i håndtering af medicinen?

Om os og vores arbejdsplads
Vi har netop ansat de første farmakonomer i hjemmeplejen og søger nu yderligere en kollega. Vi glæder os!

Sygeplejen er i en rivende udvikling med komplekse borgerforløb og spændende opgaver. Gennem de senere år har vi oplevet, at borgerne bliver udskrevet fra hospitalet med flere komplekse problemstillinger og et øget sygeplejebehov. Det kræver stærke sundhedsfaglige kompetencer og et skarpt fokus på medicinhåndtering.

Vi arbejder systematisk med at sikre høj faglig kvalitet gennem projekter, forbedringsarbejde og kompetenceudvikling. Som et led i at fastholde den gode udvikling, ønsker vi nu at udvide vores tværfaglige teams med endnu en farmakonom.

Lige nu arbejder vi med flere spændende projekter fx god planlægning og tæt teamsamarbejde. Vi har fra 2022 tilbud om kompetenceudvikling inden for en lang række faglige emner.

Som medarbejder hos os vil du få positive og engagerede kolleger i et godt arbejdsmiljø og mulighed for faglig udvikling. Ved ansættelsen vil du få en grundig introduktion og en ’mentor’ (en god kollega), som du altid kan søge hjælp hos.

Om dig og dine opgaver
Som farmakonom vil dine nøgleopgaver være:

  • Medicindispensering ved besøg i borgerens hjem
  • Struktureret arbejde med patientsikkerhed i samarbejde med kollegaer
  • Undervisning og sparring omkring farmakologisk viden, herunder dispensering og medicinadministration
  • Samarbejde med hjemmeplejens stabsmedarbejdere omkring udviklingsopgaver relateret til medicinopgaven i hjemmeplejen
  • Deltagelse i analyse af utilsigtede hændelser vedr. medicin, så vi sammen kan udvikle os
  • Tæt samarbejde med kollegaer, praktiserende læger, hospitalsafdelinger samt apoteker vedrørende borgerens medicin

Vi søger dig, der

  • trives med høj grad af faglig kompleksitet og kan indgå i tværfagligt samarbejde omkring borgerforløb
  • har mindst 2 års praksiserfaring som farmakonom
  • er en aktiv og opsøgende formidler og sparringspartner for dine kollegaer i teamet, som består af sygeplejersker, SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere, ufaglærte og planlæggere
  • kan koordinere og prioritere i både tid og indsatser, og samtidig give ro og nærvær i situationen
  • kan skabe overblik i pressede situationer, så der altid er fokus på fagligheden
  • har et godt humør og bidrager til det gode arbejdsmiljø

Er du i tvivl om, hvorvidt arbejdet som farmakonom i hjemmesygeplejen kunne være noget for dig, vil vi meget gerne invitere dig på et besøg, hvor du kan møde os og høre nærmere.

Kontakt
Distriktsleder Gitte Bak Lauridsen, Distrikt 2
Tlf. 41 86 85 55

Ansættelse og løn
Stillingen er til besættelse pr. 1. juli eller efter aftale. Den ugentlige arbejdstid er på 30-37 timer, fortrinsvis i dagtimerne på hverdage – vi vil, så vidt det er muligt, gerne imødekomme dine ønsker. Du ansættes og aflønnes efter gældende overenskomst.
Der er betalt frokostpause for alle medarbejdere i hjemmeplejen.

Ansøgningsfrist
22. maj 2022. Samtaler afholdes 24. og 25. maj.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

Ansøg direkte her:

Info

By

Helsingør

Stilling slået op:

28-04-2022

Ansøgningsfrist:

22-05-2022

Firma:

gib04@helsingor.dk

Arbejdstid
Arbejdsvilkår