Herlig og energisk 6 årig dreng i Tilst søger lige nu en aflaster 8 timer ugentlig.

Kan du bidrage med godt humør, empati og kvalitet?
Vi leder efter dig der ikke er bange for nye udfordringer, og som er uddannet pædagog eller har erfaring i arbejdet med konfliktnedtrapning.

Drengen har en psykomotorisk lidelse. Han elsker social interaktion – men har udfordringer med kommunikationen da han intet talesprog har.

Han er fysisk begrænset men har samme tid meget uro i kroppen, og har en del ufrivillige bevægelser. Han kan komme rundt ved at lave harehop på numsen.

Drengen har derudover en begrænset håndfunktion, hvilket betyder, at man skal hjælpe med at være hans hænder så han stadig kan lege. Derudover kan han være selvskadende, enten fordi han bliver frustreret over ikke art blive forstået, eller fordi han bliver meget glad for fx et stykke legetøj. Her skal man kunne nå at regulere ham i den ene eller anden retning.

Drengen kræver konstant opsyn og aktivitet. Der skal altid vurderes om der skal bruges energi, eller om der skal lades op så han ikke bliver overstimuleret og dermed ender i selvskade. Når han er selvskadende bider og kradser han sig i sine hænder – og han har derfor til tider bide handsker på.

Han har en audiutiv lidelse og en hjernebetinget synsnedsættelse, hvilket kan give ham udfordringer med at adskille, bearbejde og forstå det han ser. Han er meget sansestimuleret.
Hans CVI gør, at han nogle gange kan virke fjern – hvilket viser sig ved at han stirre, men under dette er alle andre sanser er på overarbejde (lugte, føle osv)

Arbejdsopgaverne og den rette kandidat er blandt andet at hjælpe ham med at spise. Drengen kan sidde stabilt, men kan ikke gå uden støtte, hvorfor du altid skal være sammen med drengen, og hjælpe ham med alt, herunder personlig pleje.

Drengen har en handicapbil, som er mulig at tage på ture i – det er dog ikke et krav at du som ansat har kørekort. Derudover forventes det, at du har et roligt sind, og at du kan bevare overblikket i pressede situationer, samt besidder en god situationsfornemmelse, og viser respekt for arbejdet i et privat hjem.

For at kunne arbejde med drengen skal man kunne skabe en relation, være tålmodig da han har en lang latens tid. Han skal ses i øjenhøjde.
Viden omkring CVI er en kæmpe fordel, men ikke et krav, da dette kan tilegnes.

Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og er derfor sikret en række grundvilkår.

Arbejdsplanen (med mulighed for fleksibilitet)

Uge 1.

  • 2 hverdage fra 16.00-20.00

Uge 2.

  • 1 hverdag fra 16.00-20.00
  • 1 weekend dag fra 16.00-20.00

Ansøgning og kontakt

Der kan ansættes både ufaglærte med erfaring og pædagoer – så tøv ikke med at ansøg stillingen.

Vi kalder løbende til samtale, og ansætter når rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte
teamkoordinator Mette Bryld på tlf. 8888 7171.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøg direkte her:

Info

By

Herlev

Stilling slået op:

23-11-2021

Ansøgningsfrist:

23-12-2021

Firma:

Mette

Arbejdstid
Arbejdsvilkår