Deltid/vikar hjælper søges til 24 timers vagter hos kvinde i Roskilde.

Jeg er en aktiv kvinde på 43 med et positivt livssyn, en god portion sort humor og altid frisk på nye udfordringer. 

 

Jeg er rygmarvsskadet, har syringomeyli, og sidder i elkørestol. Har et Hickmann kateter hvor jeg bla får parenteral ernæring igennem (HPN). 

Jeg dyrker kørestolsdans på konkurrenceplan samt underviser i det. Udover dans bruger jeg min tid på træning, famile og venner, og er der tid elsker jeg at lave kreative ting. Jeg bor med min datter på knapt 19 år og får en kat inden for det næste halve år, så du skal kunne tåle kat.

Jeg skal have hjælp til stort set alt – som personlig pleje og alt hvad der vedrører en husholdning. Jeg er jævnligt ude og køre hvorfor kørekort B er et krav.                 

Jeg søger en kvindelig hjælper ml 25-55 år som er stabil, fleksibel i vagtplanlægningen, kan tage initiativ og ansvar for at løse udestående opgaver.

Du er en velfungerende person med lyst sind, humøret i top, og ikke bange for at møde nye mennesker og udfordringer. Erfaring er ikke et must, du skal nok blive lært op, men en fordel.

Som min hjælper skal du være indstillet på et tæt menneskeligt samarbejde, da du bliver en del af mit aktive liv, hvor vi spiser sammen, tager på familie/vennebesøg, rejser m.m. Derfor vægter jeg vores kemi meget højt. 

Du vil indgå i et fast team hvor alle dækker alle årets dage, og dækker ind for hinanden ved sygdom og ferie. Vagterne er 24 timers vagter med mødetid 9-9.

1-2 vagter pr 4 uger.

Venligst send din ansøgning til vores arbejdsgiver på kontakt@handicapteamet.dk, som vil sørge for at videresende ansøgere til mig. Derefter kontakter jeg dig og evt. kalder til samtale. Hvis du ikke har hørt fra mig inden d. 30 oktober 2021, så er stillingen besat til anden side. Det tager lidt tid mht. samtaler og gennemgå alle ansøgere, så jeg håber meget på din tålmodighed. Husk at mærke ansøgning med “hjælper Roskilde”. Aflønning: Løntrin 11 (løntrin 12 ved 3 års erfaring som hælper) for ufaglærte hjælpere.

Ansøg direkte her:

Info

By

Jyllinge

Stilling slået op:

24-09-2021

Ansøgningsfrist:

19-11-2021

Firma:

HandicapTeamet ApS

Arbejdstid
Arbejdsvilkår