Dag- og Botilbud Gefion søger vikarer til vågne nattevagter

Om jobbet

Dag og Botilbud Gefion er et §108 og 104-tilbud for voksne mennesker med autisme og tillægsdiagnoser.

Nattevagten starter klokken 21:45 og slutter 7:15 den følgende dag.

Opgaven er, at støtte mennesker med Autisme Spektrum Forstyrrelse i alle livets gøremål. Borgerne på Gefion er i alderen fra 20 til 65 år. Flere er blebrugere og uden verbalt sprog. Det er mennesker der skal støttes ved bad og hygiejne, påklædning, bespisning og til mindre aktiviteter. I øvrigt skal du om natten understøtte husets praktiske opgaver og dagligdags gøremål, holde orden, spritte overflader af, vaske tøj mv.

Din profil

Du er ufaglært, rolig af natur og sind, smilende. Du drives af lysten til, at gøre en forskel for andre mennesker. Du er løsningsfokuseret og dit menneskesyn og din handicapforståelse glædes ved mangfoldighed, tolerence, respekt og værdighed. Du skal være klar på et arbejdsmiljø og en opgave, hvor du vil blive sat på prøve i forhold til eksempelvis høje lyde, hektisk adfærd, manier og tvangshandlinger. Der forekommer udadreagernde og selvskadende adfærd. Du skal lade din ro smitte, kunne konflikthåndtere og støtte borgeren i at få kontrollen tilbage selvom de let stresses eller frustreres.

Derfor skal du vælge os

Du introduceres til opgaven ved sidemandsoplæring fra erfarne nattevagter. Vi tager imod dig med vores onboardingprogram med faste kurser og introduktion.

Ansættelsesvilkår

Som tilkaldevikar er du ikke fastansat, men kontaktes når de faste nattevagter er fraværende. Typisk er der 3-4 nattevagter i vagt samtidig.

Om os

Dag- og Botilbud er hjemmehørende i Rudersdal Kommune. Vi er ca. 120 ansatte og varetager livskvalitet og trivsel for 27 autistiske mennesker.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen “Søg stilling” nedenfor.

Samtaler og ansættelse sker løbende. Vi følger sundhedmyndighedernes anbefalinger omkring Corona-virus, så du skal være indstillet på at eventuelle ansættelsesamtaler kan komme til at foregå som “udendørs walk and talk” eller via videosamtaler.

Ansøg direkte her:

Info

By

Holte

Stilling slået op:

18-11-2021

Ansøgningsfrist:

20-12-2021

Firma:

Rudersdal Kommune

Arbejdstid
Arbejdsvilkår