Vælg en side

Brug din sommer på den allerbedste måde – Sundhedsfaglige vikarer / ufaglærte

Drømmer du om at arbejde med mennesker, så har vi jobbet til dig. Distrikt Borupvænget søger afløsere til at hjælpe vore borgere i ude-området i sommerferien 2022 og ferier/weekender både nu og efter sommeren.

Har du mod på og lyst til at arbejde i hjemmeplejen og være en del af vores teams, erhverve erfaring, samt få erfaring på CV’et; så er det dig vi har brug for. Vi skriver også gerne en anbefaling efterfølgende, hvis du søger videre ind på en sundhedsfaglig uddannelse.

Distrikt Borupvænget er ét af 3 områder i Område Vest, Randers Kommune. Vi dækker et stort geografisk område med både by og land. Vi har både cykel- og bilruter men det er en fordel, hvis du har kørekort.

Erfaring er ikke nødvendig, blot du har interessen. Vi giver grundig introduktion til arbejdet.

Vi hjælper borgerne med både personlig pleje, medicin-givning, rengøring med mere.

Har du uddannelsen som social- og sundhedshjælper, er sygeplejestuderende eller social og sundhedsassistent, hører vi også meget gerne fra dig.
Det er et meget stort plus, hvis du kan arbejde i ugerne 28-32, da det er i disse uger, vi har størst behov for hjælp. Kan du tiltræde allerede nu, er der mulighed for et vikariat min. sommeren over.

Løn- og ansættelsesforhold
i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
gives gerne ved henvendelse til Lene Hartvig Nielsen på 89 15 24 84/30 51 90 15.

Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at høre fra dig og vil gerne have din ansøgning senest 30. juni 2022.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende og derudover den 17. maj om eftermiddagen. Vi indkalder til samtale via mail.

Vi vil bede dig medbringe ny straffeattest til samtalen, samt kopi af uddannelsesbevis, hvis du er uddannet eller endnu bedre vedhæfte begge til ansøgningen.

 

Ansøg direkte her:

Info

By

Randers NV

Stilling slået op:

20-05-2022

Ansøgningsfrist:

30-06-2022

Firma:

Randers Kommune

Arbejdstid
Arbejdsvilkår