Vælg en side

Assisterende leder til Skagen Hjemme- og sygepleje

Har du en sundhedsfaglig uddannelse og har du mod på ledelse? Har du flair for at møde mennesker ligeværdigt og positivt?
Så er det måske dig vi søger, til at blive en del af vores team.

Som assisterende leder indgår du i den samlede ledelse af Skagen Hjemme- og Sygepleje. Du vil i samarbejde med lederen være ansvarlig for den daglige og faglige ledelse af personalet ligesom du indgår i fælles ansvar for driften. I leders fravær vil du følge op på fravær, deltage i relevante ledermøder og andre ledelsesmæssige opgaver. Ligesom der vil forekomme ad hoc opgaver.

Som assisterende leder

  • Har du en sundhedsfaglig uddannelse og ledelseserfaring eller lyst til at afprøve din ”indre” leder.
  • Har du altid kerneopgaven i centrum.
  • Har du en faglig profil, hvor foreningen af teori og praksis afspejles i din væremåde og den faglige udvikling af det sundhedsfaglige område.
  • Arbejder du strategisk på kort og lang sigt, og har et klart blik for balancen mellem udvikling og organisationens evne og muligheder for gennemførelse af initiativer – samtidig med opretholdelsen af ”sikker drift”.
  • Formår du at igangsætte og indgå konstruktivt i monofagligt, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde for at sikre hensigtsmæssige sammenhængende borgerforløb.

 Vi leder efter dig

  • Som er autentisk og anerkendende, kan motivere og medinddrage både medarbejdere og kollegaer.
  • Hvor kommunikationen er tydelig – såvel mundtligt som skriftligt.
  • Som trives i en uforudsigelig og travl hverdag, og kan bevare overblik og ro med mange bolde i luften.
  • Som sikrer synlig/tydelig ledelse og gode samarbejdsevner i forhold til borgere, pårørende, medarbejdere, samarbejdspartnere og frivillige.
  • Som formår at inspirere, understøtte og vejlede medarbejderne i deres arbejde.
  • Som har flair for planlægning.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Et område med høj faglighed og selvstændighed, med behov for fortsat udvikling og tilpasning.
  • Et område i kontinuerlig udvikling med stort fokus på sammenhængende borgerforløb og helhed i opgaveløsningen samt kvalitetsudvikling, dokumentation og ledelse.
  • En arbejdsplads, som arbejder ud fra Frederikshavn Kommunes overordnede rammesætninger.

Hvem er vi?

  • Du bliver en del af en Hjemme- og Sygepleje, der ligger i skønne omgivelser i den nordligste del af Danmark.
    Vi er en stor, men yderst velfungerende personalegruppe på ca. 80 medarbejdere, som er delt ind i mindre hjemmepleje teams bestående af både SSA, SSH og ufaglærte, samt et sygeplejeteam på 8 sygeplejersker.

Ønsker du flere oplysninger om Skagen Hjemme- og sygepleje, er du meget velkommen til at kontakte gruppeleder Anne Mette Østergaard Larsen på tlf. 9845 6607 eller gruppeleder Maria Sandager Toft på tlf.98457693.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal forevises inden ansættelse.

Ansøg direkte her:

Info

By

Frederikshavn

Stilling slået op:

04-05-2022

Ansøgningsfrist:

20-05-2022

Firma:

Skagen Hjemme og Sygepleje

Arbejdstid
Arbejdsvilkår