Aktivitetsmedarbejder med pædagogisk eller sundhedsfaglig baggrund til Viben

Vi søger lige præcis dig! Dig, som netop vil være med til at sikre kvalitet i aktiviteter sammen med beboerne på Viben. Vi søger lige præcis dig, som har skarpe kompetencer indenfor planlægning og koordinering og udførelse af aktiviteter.

Kan du se dig selv i dette, så skal du læse videre!

Du skal sammen med et aktivitetsteam planlægge, koordinere og udføre aktiviteter i tilbuddets interne dagtilbud samt i nærmiljøet på etagerne. Vi skal sammen have større opmærksomhed på, at beboerne får lige muligheder for at udfolde sig gennem meningsfulde aktiviteter med fokus på selvbestemmelse i hverdagen.

Viben har 35 lejligheder fordelt på 4 etager. På hver etage er der 1 fællesrum med køkken. Vi har eget aktivitetstilbud og en dejlig gårdhave. Viben er et botilbud for voksne med erhvervet hjerneskade.

Viben har en særlig opgave i at sammenflette det pædagogiske arbejde med det sundhedsfaglige syn. Det har vi, idet vi gerne vil skabe mulighed for bedst mulig opgaveløsning med borgeren i centrum. Det betyder, at vi arbejder bevidst med kerneopgaven og i at sikre kvalitet i opgaveløsningen uanset karakter. Vores grundmodel for alt vores arbejde er udfra den neuropædagogiske tilgang.

På Viben består ledelsesteamet af en tilbudsleder og 2 afdelingsledere samt en neurofaglig leder.

Personalet på Viben er sammensat af socialpædagogisk personale, sundhedsfagligt personale samt ufaglærte medarbejdere, der som oftest har en anden relevant baggrund eller uddannelse.

Om jobbet
Vi har høje ambitioner for at sikre, at vi altid har rette folk til rette opgave. Derfor har vi brug for dig, som skal gå forrest i at sikre relevante aktivitetstilbud til beboerne. Dette skal ske i samarbejde med dine kollegaer i hele huset.

Du skal arbejde struktureret og relationsskabende med beboerne. Du skal prioritere planlægning og koordinering af aktiviteter for at sikre, at der altid forefindes aktivitetstilbud til beboerne. Du skal have gode samarbejdsevner og formidlingsevner og have lyst til at bringe disse i spil. Du skal kunne sikre synliggørelse af aktiviteter på Viben gennem information og opslagsværk.

Du skal have lyst til at indgå i et tæt samarbejde med de pårørende, som vi på Viben anser som vigtige ressourcer i forhold til beboerens liv.

Stillingen vil indeholde 8-10 timer, som er relateret til pleje- og omsorgsopgaver.

Vi forventer, at du

  • altid har borgerne i centrum, når du træder ind på Viben
  • kan planlægge, koordinere og udføre aktiviteter
  • har gode kommunikations- og formidlingsevner
  • anser det som naturligt at være en del af team
  • gerne har viden om og erfaring med målgruppen erhvervet hjerneskade, men det er ikke et krav
  • har erfaring med plejeopgaver, men det er ikke et krav
  • er villig til at udvikle dig og opsøge ny viden indenfor arbejdsområdet gennem uddannelse/kurser

Da stillingen er nyoprettet, vil det give dig mulighed for at definere stillingen samt funktionen sammen med ledelsen, efterhånden som vi gør os nye erfaringer. Du skal derfor være omstillingsparat i forhold til dit arbejdsområde.

Vi tilbyder dig

  • en arbejdsplads med fokus på udvikling til gavn for borgere og medarbejdere
  • mulighed for videreuddannelse
  • et hus, som er i en stærk udviklingsbane, hvor vi er risikovillige hen mod forandringer
  • et arbejdssted, hvor du møder ligeværdighed og ordentlighed i alt, hvad vi praktiserer
  • et hus, hvor vi værner om kvalitet, faglighed, livs- og arbejdsglæde – og så har vi det sjovt sammen

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 32-35 timer ugentligt. Stillingen er uden weekendvagt primært i dagtimerne dog med enkelte aftenaktiviteter.

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.

Løn efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Mere information
Du kan læse mere om Viben på nedenstående link
https://handicap.kk.dk/tilbud-paa-handicapomraadet/unge-og-voksne/botilbud-til-unge-og-voksne/bostedet-viben

Såfremt du har spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte botilbudsleder Maibritt Goldman på 6138 8327.

Søg via linket senest onsdag den 26. januar 2022

Ansøg direkte her:

Info

By

København NV

Stilling slået op:

10-01-2022

Ansøgningsfrist:

26-01-2022

Firma:

Viben

Arbejdstid
Arbejdsvilkår