Afløsere for vores social- og sundhedshelte

Har du lidt ekstra tid, som du vil bruge på at gøre en forskel og samtidig blive betalt for det? Vil du have et job, hvor du selv bestemmer, hvor du vil arbejde, hvor mange timer du vil arbejde, og hvornår du vil arbejde? Så håber vi, at du vil sende os en ansøgning!

Vi har brug for dig!

I Assens Kommune har vi et helt hold af dygtige social- og sundhedshelte, der gør et fantastisk stykke arbejde.

Men selv helte har brug for en fridag. Derfor søger vi afløsere, der kan overtage heltegerningen en gang i mellem.

Det kan godt være, du ikke opfatter dig selv som en helt, men I vores øjne er alle, der vil bruge deres tid på at hjælpe andre helte, og vi vil sætte stor pris på dit bidrag.

Du kan selv vælge dine vagter

Som vikar hos os bestemmer du selv, hvor mange timer du vil have, hvor du vil arbejde, og hvornår du vil arbejde.

Du kan selv vælge, om du vil tilknyttes et sted eller flere forskellige steder.

Der er mulighed for dag-, aften- og nattevagter overalt i kommunen.

Derudover har du også både mulighed for at få vagt i en plejebolig og som udekørende.

Ud fra dine ønsker vil du blive oprettet og tilbudt vagter i systemet Simpleplan, som du kan takke ja eller nej til.

Hvem er du

Vi håber, at du er villig til at tage kappen på, flyve mod Assens eller en af vores andre byer og gøre en forskel for vores borgere. 

Du kan være social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent eller have en anden uddannelse.

Måske er du allerede i job, men gerne vil have flere timer til at supplere din indkomst.

Det kan også være, at du er studerende, ledig eller ufaglært og gerne vil prøve kræfter med jobbet og have erfaring på CV’et.

Vi er åbne for det hele. Det vigtigste er bare, at du har interesse og lyst til at arbejde med mennesker.

Du vil få en individuel oplæring, der bliver skræddersyet til din baggrund og erfaring.

Hvem er vi

Du skal vælge os, fordi:

  • Vi ved, at du er dygtig og eftertragtet, og vi vil sætte pris på dit bidrag
  • Vi gør os umage for at tilbyde dig fleksibilitet og individuel tilpasning
  • Du har en drøm om at lave noget, der giver mening, og hvor du gør en forskel
  • Vi har fokus på det hele menneske og prioriterer, at den enkelte borger har selvbestemmelse/medbestemmelse på eget liv i dagligdagen

Vi kan tilbyde dig:

  • Et meningsfuldt job, hvor du virkelig gør en mærkbar forskel – både for dine kollegaer og borgerne
  • Et tæt samarbejde på tværs af faggrænser, samt et højt fagligt niveau
  • En kommune, hvor trivsel og arbejdsglæde er i fokus, og hvor nytænkning og humor er en integreret del af samarbejdet

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der ved ansættelse indhentes straffeattest.

Vil du vide mere

Du er altid velkommen til at ringe til teamleder Merete K. Borup på mobil 29 62 97 88, hvis du har spørgsmål eller har brug for at vide mere.

Vi vil gerne invitere dig til at komme på besøg hos De Gamles Hjem i Glamsbjerg til en uforpligtende snak onsdag den 2. december kl 10.00, kl 12.30 eller kl 15.00. Du kan tilmelde dig nederst på: www.assens.dk/sosuhelte

Ansøgningsfristen er den 22. december 2021, men hvorfor vente? Vi holder nemlig ansættelsessamtaler løbende.

Vi håber at høre fra dig!

Ansøg direkte her:

Info

By

Assens

Stilling slået op:

18-11-2021

Ansøgningsfrist:

22-12-2021

Firma:

Assens Kommune – Assens Kommune

Arbejdstid
Arbejdsvilkår