Aflaster søges til 6 årig pige i Kolding

Hjælper til pige på 6 år med hjerneskade
Pigen er 6 år, og er født hjerneskadet. Dine primære opgaver vil være at overvåge og passe pigen. Pigen har ingen sprog, men kan høre hvad du siger. Hun kan godt lide at man læser og synger for hende.

En arbejdsdag hos pigen består i, at du skal være næreværende og give pigen omsorg. Derudover skal du hjælpe med strækøvelser, læse, synge, gåtur i klapvogn og personlig pleje.

Teamet vil kun bestå af dig, som er fastansat, 1 fastansat som arbejder hver 2. lørdag samt jeres afløsere.

Pigen bor med sin familie i Kolding. Familien består af 6 børn i alt, men det er kun pigen du skal passe.

Løn, vagtrul og oplæring
Den ledige stilling er en fast stilling på gennemsnitlig 32 timer/ugen. Du arbejder efter nedenstående timestruktur:

Mandage 8.00-15.00

Tirsdage 14.00-17.00

Onsdage 8.00-15.00

Torsdag 14.00-17.00

Fredag 8.00-15.00

Hver 2. lørdag 9.00-17.00

Oplæringen vil foregå af forældrene i hjemmet.

Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og ansættes derfor på forhandlede vilkår

Omsorgsfuld hjælper der trives med en rolig arbejdsdag – er det dig?

Vi leder efter dig, der ønsker at arbejde en-til-en, og som har forståelse for, hvordan man arbejder i et privat hjem.

Da stillingen består meget af overvågning, er det vigtigt, at du mærker efter, om du vil kunne være i et job, som er yderst stillesiddende i mange timer.

Der forekommer allergi i hjemmet, hvorfor det kan være et problem, hvis du har hund.

Vi ansætter både pædagoger, SSA, PAU, SSH samt ufaglærte med erfaring i denne målgruppe. Det vigtigste for os, er at finde det rette match, i forhold til overstående kriterier.

Personalemøder og Olivia Academy
Som ansat i Olivia Danmark vil du blive tilknyttet en fast teamkoordinator, der har ansvaret for den daglige drift. Derudover tilbyder vi;

  • Kurser i Olivia Academy regi
  • Hyppige personalemøder
  • Mulighed for personalearrangementer
  • Overenskomst med FOA
  • En arbejdsplads med fokus på høj faglighed og den gode relation med pigen og hendes familie
  • En arbejdsplads, hvor vi tager ansvar for egen og kollegaers trivsel

Ansøgning og kontakt
Ansøg stillingen hurtigst muligt, vi ansætter først når den rette person er fundet.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøg direkte her:

Info

By

Herlev

Stilling slået op:

29-10-2021

Ansøgningsfrist:

10-12-2021

Firma:

Malene

Arbejdstid
Arbejdsvilkår