22-årig pige med muskelsvind mangler ufaglært handicaphjælper til sit hjælperteam i Nykøbing F

Vi søger handicaphjælper til ung og aktiv kvinde på Falster. Kan du kende dig selv i et eller flere af disse udsagn? – Så vil vi meget gerne høre fra dig.

  • Moden ungdommelighed; jeg er ansvarsfuld, grundig og pligtopfyldende, samtidigt kan jeg være spontan og frisk på en hurtig beslutning.
  • Jeg har god situationsfornemmelse og fornemmer, som regel, hvornår jeg skal være ”fluen på væggen”, og hvornår det er passende at engagere sig.
  • Jeg fungerer godt som en del af et team – og teams er stærkere med mig.
  • Personlig udvikling og opkvalificering er lige noget for mig!

JOBBESKRIVELSE:
Arbejdsopgaverne er er specialiserede og der tilbydes kompetencegivende oplæring med certifikat i respiratorisk arbejde som afslutning.
Arbejdsopgaverne består af at sikre 24 timers lægeordineret respiratorisk behandling og overvågning. Borger har tracheostomi og er tilkoblet hjemme-respirator. Du behøver ikke have prøvet det før, men nysgerrighed omkring området er et plus. Vi tilbyder grundig oplæring fra erfarne kollegaer efter principperne for ”Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet”, udarbejdet af RespirationsCenter Øst. Du bliver efterfølgende certificeret efter evaluering på Respirationscenteret. Borger er desuden fint i stand til at bidrage med vejledning under din oplæring. Du har ikke selvstændige vagter før du har gennemført certificering. Du vil bl.a. blive oplært i: Trilogy 100 respirator, tubeskift og sugning i luftveje.

Opgaverne omfatter desuden praktisk hjælp, plejeopgaver, håndsrækninger og ledsagelse til aktiviteter og i almindelighed. Borger nyder at komme ud til arrangementer, og besøge familie og venner, men finder også tid og ro til kreative sysler.

Arbejdet er tilrettelagt som 12-timersvagter i et fast vagtrul, som tilgodeser langsigtet planlægning og vagtbytte. Vagtlagene er fra kl. 08:00 – 20:00 og 20:00 – 08:00. Din vagtplan lægges i samarbejde mellem dig og din personalekonsulent, således at vi kan tilgodese flest mulige ønsker og behov mht. vagtfordelingen. Konkret søges medarbejder primært til dagvagter.

Som medarbejder i Handicapformidlingen bliver du desuden inviteret til et væld af spændende og sjove arrangementer, både faglige og sociale. Se vores liste over afholdte arrangementer på vores hjemmeside:
https://handicapformidlingen.dk/events/

Vi glæder os til at invitere igen når corona hensynene gør det muligt.

Handicapformidlingen repræsenterer mangfoldighed i alle henseender, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset køn, alder, religion eller etnicitet.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort til alm. bil (kategori B)
  • Stabil og tidsmæssig fleksibel
  • Empatisk
  • Ikke-ryger

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Snarest muligt
  • Fuldtid og deltid efter aftale
  • Sidste frist for ansøgning: 15.12.2021
  • Samtaler afholdes løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslaget før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis du ikke har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 132,19 kr. eller 134,44 kr. ved minimum tre års anciennitet.*
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
*Fra 01.01.2009

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning til e-mail: 200314@handicapformidlingen.dk med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedr. stillingen skal rettes til konsulent Line Madsen på e-mail: line@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71999765 på hverdage mellem kl. 09.00 og 15:00
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200314

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

Ansøg direkte her:

Info

By

Hvalsø

Stilling slået op:

17-11-2021

Ansøgningsfrist:

15-12-2021

Firma:

HANDICAPFORMIDLINGEN ApS

Arbejdstid
Arbejdsvilkår